Købt for 2,95 € hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.
Tvillingebrødrene Erwin og Benny Van Aerschot fra Antwerpen fik en 30
års krise, så deres koner gav dem et brygkursus hos Alvinne. De vandt i
2014 "Best
Hobbybeer of The Low Countries at Brouwland Beer Competition" og dermed
500l øl brygget hos Anders med 3 måneders distribution hos Delhaize. I
oktober 2014 dannede de deres eget bryggeri.
Fadlagret udgave af Inglorious Brew Stars Inglorious Quad på whisky fade, påført teksten Batch 2 Belgian Owl 2016.
Kraftigt, blivende skum. Funky aroma af karamel, tyggegummi, mørke frugter og lidt røg. Svagt karboneret, ufiltereret.
Smag af bitter, ristet og tør malt, går over i karamel, kaffe og røg. Meget svagt humlet, bitter, tør.
OK - den er ekstrem - som i meget ekstrem! Tung og kraftig, først i smagsforløbet forekommer den knap så bitter, men så tager bitterheden til - uden den kommer fra den fraværende humle. Føles alkohol tung, uden malten forekommer kraftig. Mørk malt noter, især kaffe, men også karamel og let lakrids. Mest dominerende er dog den tunge røgede smag fra whiskyfadene, sammen med lidt brett er den helt nedgæret, hvilket giver en stærk alkoholdig og kraftig øl - uden de normale ølegenskaber som malt, humle og gær. Igen uenig med Ratebeer (der dog ikke har nok anmeldelser til lige dette batch), men for mig er den ingen nydelse. 4 glas for det friske forsøg, der måske falder i nogens smag.
Bryggeri: Inglorious Brew Stars
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, malt, sukker, gær, humle.
ABV: 11,6 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar