Købt for 2.13 € hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.
I
midten af 80'erne startede Guy Pirlot som hjemmebrygger, i 1998 blev
det et officielt bryggeri, i 2001 startede produktionen hos Proefbrouwerij.
Fra 2007 til 2010 blev der arbejdet så eget bryggeri der endte med at
ligge i Zandhoven, 15 km øst for Antwerpen. Der produceres også spiritus
og whisky.
Imperial Stout lagret egetræsfade tidligere brugt til lagring af whisky.
Svagt skum. Aroma af mørke frugter og funky whisky. Svagt karboneret, ufiltereret.
Smag af let bitter, let ristet malt, går over i chokolade, kaffe og mørke frugter.
Aromaen har meget tydelige noter af mørke frugter, især let syrlige kirsebær, endda med lidt funky whisky. Smagen er dog helt anderledes - desværre! Tung, mørk, temmelig ristet med chokolade og kaffenoter - mest chokolade, men førnævnte interessante aromanoter er stort set væk. Ender som en tung med pæn og venlig Imperial Stout hvor fadlagringen kun anes i aromaen. Det gør den hverken dårlig eller kedlig, blot synd og skam pga. de spildte muligheder. 4 glas!
Bryggeri: Brouwerij Pirlot
Øltype: Imperial Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 10 %
Farve: 200 EBC
Bitterhed: 50 EBU
Ingen kommentarer:
Send en kommentar