Viser opslag med etiketten 3B Traditionel Bock. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3B Traditionel Bock. Vis alle opslag

fredag den 22. januar 2016

Carlsberg Carls Selection Bock

Købt i Dagli' Brugsen, Sengeløse med stor rabat, normalpris 20,95 kr. for 50 cl. flaske.

Fra etiket:
I foråret 1868 havde Carl Jacobsen et længere ophold i München, hvor han blandt andet studerede en række tyske bryggerier. Vi ved at man på den årstid bryggede mørke lagerøl, af særlig høj styrke, så de kunne holde sig over sommeren, hvor man ellers ikke bryggede grundet varmen. Vi har brygget en bock som en hyldest til Carls rejselyst og gamle venskaber.
Gavmild maltsødme med en varmende alkohol. Duft af ristet malt, mørk sukker og en smule lakrids.
Svagt skum. Aroma af karamel, sød ristet malt og brød. Svagt karboneret, filtreret.

Svag af let sød, ristet malt, går over i karamel, lidt krydderier og brød. Svagt humlet, let sød.

Produceret i lavtlønsområde i EU men solgt til fuld pris. Der er sjældent så meget at skrue på i en bock, den obligatoriske maltsmag er til stede, endda lettere ristet. Der mangler dog noget varme og fylde, kraftigere maltsmag ville heller ikke skade. En anonym og svagtsmagende bock i forhold til alkoholstyrke, der ikke skiller sig ud. 3 glas!

Bryggeri: Carlsberg, sandsynligvis brygget i Baltikum
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, karamelmalt, kuldioxid, brændt sukker humle, gær
ABV: 6,7 %
FG: 1014 (målt af mig)

tirsdag den 15. april 2014

Carlsberg Semper Ardens Easter Brew


Købt for 25 kr. på tilbud hos Netto for 66 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Semper Ardens Easter Brew er brygget med rigelige mængder af münchnermalt og lidt karamelmalt, der giver en dyb kobberbrun farve og hvidt skum med en brunlig tone.
Smagen er fyldig og domineres af ristede maltelementer, let sødme og karamel. Semper Ardens Easter Brew afsluttes med en behagelig bitterhed skabt af den bøhmiske Saazhumle.
Svagt skum. Aroma af karamel og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

En atypisk, bitter bock fra Carlsberg, münchnermalten træder fint igennem dog uden at give den fyldige oplevelse, det plejer at give. Karamel dominerer tydeligt men ubalanceret bitterhed i en bryg, der er svagt aromahumlet - det virker unaturligt. Svag fylde og rundhed trods de 6,5 % alkohol. 3 glas!

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, karamelmalt, humle (Saaz), gær, kuldioxid
ABV: 6,5 %

lørdag den 29. marts 2014

De Jyske Bryghuse Bock Bunny


Købt for 19,95 kr. hos Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra etiket:
En mild buck øl med nuancer af frugt og mørk malt. Fyldig og varmende.
Meget svagt skum. Aroma af karamel, sød malt og frugt. Svagt karboneret

Smag af let sød, let ristet malt, går over i karamel og lidt frugt. Svagt humlet, neutral bitterhed, let ristet.

Igen en bryg fra De Jyske Bryghuse næsten uden skum og karbonering - denne gang passer det dog fint til bryggen, denne mørke og let ristede forårs bock. En lille, ristet bitterhed i eftersmagen giver bryggen et særpræg - dog savner den varme som de bedste i genren besidder. 3 glas!

Bryggeri: De Jyske Bryghuse
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,5 %

torsdag den 21. november 2013

Jacobsen Julebock


Købt for 29 kr. på tilbud i Netto for 75 cl. flaske.

Fra etiket:
Øltype: Mørkebrun maltfyldig bock.
Smagsoplevelse: Indledende maltsødme med et fint balanceret efterbitterhed. Duften er rig på malt, karamel og strejf af mørk chokolade og kaffe.
Velegnet til: Julemister, sylte, lun leverpostej og alt godt på julefrokostbordet.
Sød: [2/5] Bitter
Let: [4/5] Kraftig
Mellem skum. Aroma af malt, karamel, blomster og krydderier. Middel karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel og krydderier. Svagt humlet, let bitter, let ristet.

En temmelig bitter bock, svagt humlet som den skal med en anelse ristet malt. Det er naturligvis malten der dominerer bryggen, dog uden der opstår en fyldighed og varme som i de bedre bryg i genren. En noget kedelig bock, der distancerer sig ved dens bitterhed, men ellers ikke udmærker sig i genren. 3 glas!

Bryggeri: Ørbæk Bryggeri
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær, kuldioxid
ABV: 6,5 %

fredag den 18. oktober 2013

Grønland Ice Cap Beer Juleøl


Købt for 20 kr. i Netto for 50 cl. flaske.

Bryggeriets egen beskrivelse:
Vi laver specialøl af forskellige typer, i små brygstørrelser. 69°N laver omkring 100.000 liter øl om året. Øllet brygges med vandet fra indlandsisen som vi henter i havet ud for Ilulissat Isfjord, og kan herefter nydes få udvalgte steder i Danmark, Tyskland og Finland.
Vores inspiration til øllet finder vi i Grønland. De forskellige øl bliver herefter licens brygget på "Virü Ölu", efter egene opskrifter. Viru Ölu er et mellemstort bryggeri som laver pilsner, ale og hvedeøl.
Bryggeriet anvender altid de fineste og bedste råvare til brygningen, så med en tilsætning af vandet fra indlandsisen, som har den helt unike vandprofil, laver vi øl som ingen andre i hele verden.
Juleøl er en pilsner øl på 6.0 % som er brygget med vand fra den Grønlandske indlandsis som tilsættes under brygning. Juleøl har en mørk rød/brun farve som sluttes af med et hvidt cremet skum.
Smagen er fyldig, blød og krydderet som afsluttes med en let sødme.
Den er brygget efter julemandens egen opskrift, hvor alle jule krydderier bruges til denne eneste rigtige JULEØL.
Velbekomme. 
 Mellem skum. Aroma af korn, karamel og søde krydderier. Mellem karboneret

Smag af ubestemmelig krydderier - kardemomme kommer nærmest, let sød malt, karamel. Den særprægede krydderismag går gennem hele smagsforløbet. Svagt humlet, let sød.

Flere ting undrer mig - hvorfor blanding af danske og engelsk i øllets navn, hvorfor transportere indlandsis fra Grønland til Estland til Danmark (vand er som bekendt den ingrediens, der mindst af alt teger en øl - og kan i øvrigt fuldt manipuleres hos moderne bryggerier) - og hvorfor dette særprægede, overdrevne krydderi? Et ikke helt vellykket bryg - jeg kan ikke tilvænne mig krydderismagen, der desværre er vanskelig at undgå. 2 glas!

Bryggeri: Grønland Ice Cap Beer, brygget hos Viru Õlu (Harboe)
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6 %

lørdag den 9. februar 2013

Vestfyen Willemoes Påskebryg



Købt på tilbud for 13 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web:
Lys Bock – 6,5% vol.
Willemoes Påskebryg er brygget af Münchnermalt, Pilsnermalt, lys karamelmalt og tysk humle. Øllet er gæret koldt og er langtidslagret.
Aromaen er umiddelbart diskret frugtig, men en fyldig og kompleks maltduft tager hurtigt over.
I munden opleves øllet cremet og blødt, alkoholen giver en varmende fornemmelse. Maltsmagen har en kompleks aromastruktur.
Afslutningen er kort og rund, varmende og velafbalanceret.
Willemoes Påskebryg er en sæsonøl, der er i handlen op mod påske, den fås på 50cl-flaske og forhandles i Coops butikker.
Mellem skum. Aroma af sød malt, karamel og lidt korn. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går over i karamel. Svagt humlet, sød.

Udmærket, traditionel påske bock, en anelse for sød. 3 glas!

Bryggeri: Vestfyen
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,5 %

fredag den 25. januar 2013

Vestfyen Willemoes 200 år


Købt på tilbud for 13 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Uddrag fra web:
Øllet, der fuldt ud lever op til opgaven, er brygget af pilsnermalt tilsat en stor andel karamelmalt. Det sidste giver en diskret og raffineret karamelagtig sødme. Bryggeren ønskede dog ikke en øl, der smagsmæssigt var alt for sød, så han hentede humletyperne Golding i England og Styrian Goldings i Slovakiet. Begge skaber en harmonisk helhed i øllet, og den legendariske Golding humle er brugt som aroma, mens Styrian Golding tilfører bryggen en frisk og frugtagtig smag.
Willemoes 200 har en god fylde, og er både blød og rund i sin struktur. Men samtidig har den en meget interessant node af frisk bitterhed i sig, det er den node, der gør den til noget ganske særligt.
Svag skum. Aroma af malt, karamel og lidt citrus. Svagt karboneret.

Smag af malt og karamel, går hurtigt over i en citrus og frugtagtig smag, ender en anelse bitter. Svagt humlet, let sød.

Udmærket bryg - fint balanceret, men mangler flere smagsnuancer og smag før jeg kan give den 4 glas - men tæt på.

Bryggeri: Bryggeriet Vestfyen
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, Golding og Styrian Golding humle, gær. Tilsat kuldioxid (E290)
ABV: 6,5 %


tirsdag den 4. december 2012

Vestfyen Willemoes Julebryg


Købt på tilbud for 13 kr. i Fakta for 50 cl. flaske.

Svag skum. Aroma af korn og karamel. Svagt karboneret.

Smag af sød malt og karamel. Ens smag gennem hele forløbet. Lidt sød. Svagt humlet.

Godkendt som bock men ikke meget karakter. Let drikkelig men kedelig.

Bryggeri: Bryggeriet Vestfyen
Øltype: Traditionel Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukosesirup, humle, gær og lakrids. Tilsat kuldioxid (E290) og farvestof (E150c)
ABV: 7,5 %
FG: 1016


torsdag den 8. november 2012

Fur Vulcano Julebryg


Købt i Super Brugsen på tilbud til 16,95 kr. for 50 cl. flaske.

Svag skum. Duft af  karamel og rug. Svag karboneret.

Svag humle (som det skal for en bock), smag af karamel og en anelse rug. Lidt tør og bitter. Fin eftersmag, der langsomt toner ud.

Endelig en dansk julebryg der holder ved traditionen, at en julebryg skal være bock. Når det er sagt, havde jeg håbet på noget mere. Blød og liflig men uden karakter.

Bryggeri: Fur Bryghus
Øltype: Dunkler Bock
Ingredienser: Vand, bygmalt,  humle og gær
ABV: 6,2 %
FG: 1016