Viser opslag med etiketten Bryggeriet S.C. Fuglsang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bryggeriet S.C. Fuglsang. Vis alle opslag

søndag den 2. juni 2013

Fuglsang Hvid Bock


Købt på tilbud for 10 kr. hos Netto for 50 cl. dåse.

Fra web:
Hvid Bock er en stærk øl med karakter og maltsødme i smagen, der på trods af styrken har en næsten vinagtig lethed. Som navnet antyder, er Hvid Bock lysere i farven end de fleste andre Bock-øl.
Den er nemlig brygget på en lys malt fra Fuglsangs egen maltfabrik.
Styrken kommer af, at Fuglsang Bock lagres helt op til et halvt år ved en konstant temperatur lige over frysepunktet. Bock-øl stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor det ofte er en sæsonøl, der brygges til festlige lejligheder.
Mellem skum. Aroma af sød malt, korn, krydderier og græs. Kraftig karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i lidt krydret smag med undertoner af forskellige sukrer. Svagt humlet, let sød.

Svag smag bryggens styrke taget i betragtning - mellemsmagen er mest fra det tilsatte sukker. Alkoholen mærkes. En skuffelse i betragtning af bryggens styrke og den lange lagringstid. Kan på ingen måder måle sig med de bedre tyske bock. 3 glas!

Bryggeri: Bryggeriet S.C. Fuglsang,
Øltype: Helles Bock/Maibock
Ingredienser: Vand, bygmalt, stivelse, dextrose, humle, gær. Tilsat kuldioxid og antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 7,6 %

Fuglsang Early Bird


Købt på tilbud for 10 kr. hos Netto for 50 cl. dåse.

Fra web:
Bag den forårsgule etiket gemmer der sig en mørk ravgylden øl med flot skum. Med sin friske, fyldige smag og forholdsvis lidt alkohol er Early Bird en gedigen frokostøl, som spiller fint sammen med groft rugbrød, pølser og sild.
For at skabe den afrundede, frugtagtige smagsoplevelse, har brygmesteren fremskaffet amerikansk Cascade og Simcoe humle, der giver øllet en afbalanceret bitterhed og et strejf af appelsin, mandarin og citron. Early Bird er et amerikansk udtryk for en, der står tidligt op og får mere glæde af dagen. Og Fuglsangs forårsbryg hører med til at starte den lyse årstid i Sønderjylland
Mellem skum. Aroma af citrus, malt og lidt rug. Kraftig karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus og krydret smag, slutter med rug. Halvkraftig humlet, bitter.

Humlet så det nærmer sig en svag IPA, desværre forekommer humlesmagen noget ensidig, hvis den da skal sammenlignes med IPA - som forårsbryg fungerer den ikke - for kraftig humlet til at være frisk. 3 glas!

Bryggeri: Bryggeriet S.C. Fuglsang,
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Cascade og Simcoe), gær. Tilsat kuldioxid og antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 5,5 %

Fuglsang Black Bird


Købt på tilbud for 10 kr. hos Netto for 50 cl. dåse.

Fra web:
Black Bird er Fuglsangs gyldne klassiker. Den dufter friskt og en anelse syrligt af humle, og det er også humlen, der giver øllet den karakteristiske smag – tør med en diskret antydning af frugt.
Mørkt Münchner-malt er den bærende ingrediens i Black Bird, som i stedet for ”classic” også kan betegnes som en undergæret lagerøl. Mens mørkt lagerøl allerede blev brygget af munke i 1500- tallet, var det først i begyndelsen af 1800-tallet at bryggere i München fremstillede undergæret lagerøl. Black Bird fås både som pasteuriseret flaske- og dåseøl samt som upasteuriseret fadøl.
Svagt skum. Aroma af malt, lidt korn og græs. Kraftig karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i lidt korn, græs og frugt. Svagt humlet, let bitter.

Smagen er generel svag - i hvert fald malt- og humlesmagen. Da jeg anede en svag frugtsmag, håbede jeg, det kom via gæren - desværre er det en smag hentet fra tilsætningerne. Lyder hult, når Fuglsang stolt fortæller "det kunne aldrig falde os ind at benytte hverken kunstige enzymer eller at fortynde øllet inden aftapning. Det er hemmeligheden bag vores 13 unikke øl" - og alligevel fortynder de deres bryg med stivelse. Vel er den mild, letdrikkelig og den typiske korn-smag fra gæren er smag, men det skyldes primært den generelle svage smag. 2 glas!

Bryggeri:  Bryggeriet S.C. Fuglsang,
Øltype: Wiener
Ingredienser: Vand, bygmalt, stivelse, dextrose humle, gær. Tilsat kuldioxid og antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 4,8 %

søndag den 11. november 2012

Fuglsang Julebryg (Stærk Ding Dong)


Købt på tilbud til 10 kr. i Netto for 50 cl. dåse.

På dåsen:
Ding Dong er Fuglsangs klassiske julebryg - kraftig og fyldig i smagen med mørk malt og udsøgt humlearoma.
Kraftig skum. Duft af græs. Middel karboneret.

Smag af malt, græs, karamel og alkohol. Svag humle. En anelse sød.

Generelt en svag smag på trods af den kraftige styrke, ingen karakter. Logisk nok, når billige metoder som stivelse er brugt. Ikke helt så dårlig som flere sprit-pilsnere, men den er ikke super behagelig.

Imponeret over, at jeg er uenig i alle af bryggeriets påstande om øllen, selv farven!!! Den er sgu' da lys, mand! Ikke hvid, men gylden, ikke engang mørk nok som en normal Vienna - og dermed aldeles ikke mørk! Kraftig, fyldig smag og udsøgt humlearoma ? Ikke i denne dåse!

Bryggeri: Bryggeriet S.C. Fuglsang
Øltype: Strong Pale Lager/Imperial Pils
Ingredienser: Vand, bygmalt, stivelse, dextrose og humle (og sikkert også gær), tilsat kuldixoid og antioxidant (E300)
ABV: 7,6 %
FG: 1004