Viser opslag med etiketten Brasserie Deseveaux. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brasserie Deseveaux. Vis alle opslag

mandag den 8. februar 2016

Deseveaux Avena Saison

Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken efter traditionen fra Saison bryg fra provinsen Hainaut. Avena er brygget med 2 slags korn, havre og bygmalt. Avena er brygget med de fineste aromahumler. Avena, en forfriskende saison, der vil overraske dig!
Kraftig, vedblivende skum. Aroma af citrus, blomster og frugt. Mellem karboneret, ufiltereret.

Smag af bitter malt, går over i citrus, blomster og frugt. Mellem humlet, let bitter, let tør.

En saison fra genrens fødested, Hainaut, dog med utraditionel humlevalg - citrus og blomster i stedet for den traditionelle krydrede/urtede Styrian Golding. Det fungerer såmænd fint, ganske frisk med den rette balancerede bitterhed og tørhed - dog blandt de lidt mere blide saison'er. Svagt alkohol, så friskheden er valgt frem var det varme og fyldige, så gæren træder ikke helt i samme karakter som i de stærkere saison'er. 4 store glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Saison

Ingredienser: Vand, bygmalt, havre, humle, gær
ABV: 5,5 %

fredag den 5. februar 2016

Deseveaux Sarazen

Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken. Med sin smukke gyldne farve, udmærker Sarazen sig ved sin subtile og generøse sødme fra boghvede. Denne øl er rig på frugtagtig smag og aroma.
Kraftigt skum. Aroma af sød citrus, krydderier og banan. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, krydderier og banan. Svagt humlet, let sød.

Den normale udgave af gårsdagens økologiske Deseveaux Sarazen Bio. Opskriften og egenskaberne er de samme - brygget med boghvede (sarrasin), det giver en let sød og særegen smag, heldigvis ikke overdrevet. Det minder mere om en fyldig wit med kraftige banannoter fra gæren. Fin afstemt humle og bitterhed i den lidt sødere ende med mærkbar krydret aromahumle. Sammenlignet med førnævnte økologiske udgave, forekommer denne lidt mere fyldig og kraftig, med kraftigere og mere vedhængende skum, men ellers identiske. Letdrikkelig og stadig som en fyldig wit. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, boghvede, humle, gær
ABV: 6,5 %

 

torsdag den 4. februar 2016

Deseveaux Sarazen Bio


Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken. Med sin smukke gyldne farve, udmærker Sarazen sig ved sin subtile og generøse sødme fra boghvede. Denne øl er rig på frugtagtig smag og aroma.
Mellem skum. Aroma af sød citrus, krydderier og banan. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, krydderier og banan. Svagt humlet, let sød.

Økologisk bryg med boghvede (sarrasin), det giver en let sød og særegen smag, heldigvis ikke overdrevet. Det minder mere om en fyldig wit med kraftige banannoter fra gæren. Fin afstemt humle og bitterhed i den lidt sødere ende med mærkbar krydret aromahumle. Letdrikkelig men kunne godt ønske lift mere karakter. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, boghvede, humle, gær
ABV: 6,5 %