Viser opslag med etiketten Brouwerij The Musketeers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brouwerij The Musketeers. Vis alle opslag

onsdag den 28. juni 2017

Troubadour Westkust

Sent billede, da min Nikon D5300 af
uforklarlige årsager havde svært ved at fokusere
Købt for 27 kr hos Belgisk Bryg, 33 cl. flaske.

Fantombryggeri i Ursel i udkanten af Gent, får brygget hos De Proefbrouwerij. I flg. eget udsagn traditionel belgisk men alligevel med temmelig kraftige humleprofiler.

Bryggeriets beskrivelse:
Troubadour Westkust er en mørk, næsten sort øl med aroma af humle, ristet malt, kaffe og let strejf af chokolade og vanilje. Smagen er en balance mellem malt og ristet kaffe efterfulgt af en stærk, men behagelig bitterhed, der langsomt får overhånd og sikrer en lang humlet eftersmag. Troubadour Westkust er et glimrende valg for velsmagende afslutning på en vellykket kulinarisk aften.
stil: Imperial Black IPA - Alc. 8,5% vol.
farve: EBC 100 - mørk, næsten sort
smag: 55 IBU - Brændt malt og kaffe, behagelig bitter
Mellem skum. Aroma af chokolade, kaffe of vanilje. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter, let ristet malt, går over i chokolade, kaffe og vanilje. Kraftigt humlet, let bitter.

Black IPA er i sin grundform naturstridigt - idéen med en IPA er at humlen skal dominerede, malten skal være i baggrunden. Med så store dele ristet malt som i denne bryg, vil den ristede malt også forsøge at dominere - resultatet er en krig hvor kombattanterne mudrer hinanden til. Her ender der med sejr til den ristede malt, aromahumlen kan absolut smagen men er vanskelige at differentiere, måske lidt græs men det er virkeligt vanskeligt at afgøre, til gengæld giver de fint modspil til den dominerende chokolade smag. En kraftig humlet, stærk porter er den mest præcise beskrivelse. Den fungerer såmænd fint på de præmisser, hvis man kan abstrahere fra humlens andenplacering. 4 store glas!

Bryggeri: Brouwerij The Musketeers brygget hos De Proefbrouwerij
Øltype:
Imperial Black IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 9,2 %
EBC: 100
IBU: 55

onsdag den 25. maj 2016

Troubadour Spéciale


Købt hos Belgisk Bryg, 33 cl. flaske.

Fantombryggeri i Ursel i udkanten af Gent, får brygget hos De Proefbrouwerij. I flg. eget udsagn traditionel belgisk men alligevel med temmelig kraftige humleprofiler.

Bryggeriets beskrivelse:
Troubadour Spéciale er en ravfarvet øl med en let krydret, maltet første aroma, en lys fylde med noter af karamel, der minder om en britisk ale eller Speciale Belge, efterfulgt af en tør, bitter eftersmag.
Alkohol (V / V): 5,7%
Original urt: 12.8 Platon
EBC: 30
IBU: 40
Kraftig, blivende skum. Aroma af karamel, krydderier, citrus og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus, krydderier og frugter. Mellem humlet, let bitter.

Orange/rav farvet belgisk pale ale i den lidt mere humlede og bitre afdeling. Stadig typisk belgisk gærsmag sidst i smagsforløbet, men den pænt doserede humle med især citrusnoter, dominerer. Ganske frisk og med garanti en ganske effektiv tørstslukker en varm sommerdag. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij The Musketeers brygget hos De Proefbrouwerij
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,7 %
EBC: 30
IBU: 40


torsdag den 6. december 2012

Troubadour Magma



Købt for 26 kr. i Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fantombryggeri i Ursel i udkanten af Gent, får brygget hos De Proefbrouwerij. I flg. eget udsagn traditionel belgisk men alligevel med temmelig kraftige humleprofiler.

Bryggeriets beskrivelse:

Troubadour Magma er en ravfarvet øl med bitterhed som en amerikansk IPA, men afbalanceret og frugtagtig som en belgisk Triple. Nyd eksplosionen af frugtagtig aroma fra tør humlen.
Middel skum. Kraftig aroma af citrus, fyrrenåle og andre krydderier. Middel karboneret.

Bitter, humlet smag.

Opskrift af fantombryggeriet Troubadour, brygget hos De Proefbrouwerij. Udmærket IIPA - skjuler alkoholen fint, forholdsvis fyldig smag, ikke ekstrem på nogen måder. 4 glas!

Bryggeri: De Proefbrouwerij / Troubadour
Øltype: Imperial IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 9 %
EBC: 40
IBU: 50
FG: 1010


Troubadour Obscura


Købt for 25 kr. i Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fantombryggeri i Ursel i udkanten af Gent, får brygget hos De Proefbrouwerij. I flg. eget udsagn traditionel belgisk men alligevel med temmelig kraftige humleprofiler.

Bryggeriets beskrivelse:

Middel skum. Aroma af sød malt. Middel karboneret.

Sød, kraftig malt, går over i en svagt ristet smag med mange smagsnuancer. Lidt sød.

En blanding af Mørk Stærk Belgisk Ale og stout - dog ikke bitter nok til at blive kategoriseret som sidstnævnte. Opskrift af fantombryggeriet Troubadour, brygget hos De Proefbrouwerij. En udmærket tilgang til at søge det bedste fra begge verdener - stout'ens mangfoldighed og den belgiske sødme - det har gjort denne øl ganske drikkelig, også for folk der ikke regner ristede øl. Problemet er dog, den hverken er fugl eller fisk - kan være for ristet for de, der elsker Mørk Stærk Belgisk Ale, og få lidt ristet og for lidt biiter for de, der elsker stout. 4 glas!

Bryggeri: De Proefbrouwerij / Troubadour

Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,2 %

EBC: 110
IBU: 35