Købt på tilbud for 29 kr i Netto for 75 cl. flaske.
Bryggeriets beskrivelse:
Øltype: PilsnerKort sagt: Mere humlet og bitter end Carlsbergs alm. lager (hvis det siger så meget), sammen med aromahumle er der tilsat havtornjuice, der skulle smage lidt som skovjordbær.
Alkoholprocent: 5.5%
På markedet siden: 2007
Økologisk fyldig pilsner med humlebid
Jacobsen Extra Pilsner er vores fyldige økologiske pilsner brygget i stil med klassiskerne fra Tjekkiet og sydlige Tyskland. Det er en øl, der godt tør stå ved, at den er tilsat rigeligt med humle. Den forsøger med andre ord ikke at tækkes de humleforskrækkede, tværtimod. Målsætningen med Jacobsen Extra Pilsner er at brygge en øl, der takket være høj fylde og markant efterbitterhed, fungere som en perfekt tørstslukker til de klassiske danske frokostretter, der ofte vinder på at få lidt karakterstærkt modspil.
Oplevelsen
Jacobsen Extra Pilsner har en dyb gylden farve og udvikler et tæt hvidligt cremet skum. Duften er præget af noter af korn og malt fra de anvendte malte fulgt at fine strejf fra den tilsatte aromahumle og havtornjuice, der aromatisk giver mindelser om skovjordbær. Øllet har en god balance med stor fylde, tydeligt præg af maltsødme og et markeret bitterhed der trækker langt i eftersmagen.
Brygning
Brygprocessen til Jacobsen Extra er specielt lavet for at få fyldigheden i top. Øllet er brygget på økologiske pilsner-, münchner- og caramünchnermalt. Mæskningen foregår som på de klassiske tjekkiske og sydtyske bryggerier, således at øllet får en markant fylde bestående af ufuldstændigt nedbrudte af restsukker. På humlesiden er valgt de økologiske humlesorter Spalter Select og Hallertau Tradition. Den anvendte undergær stammer oprindeligt fra Schweiz og giver øllet en ren, behagelig friskhed. Øllet er indledningsvis gæret ved 7°C og øges gradvis til 12°C. Til sidst lagres øllet til det opnår den helt rette friske smag.
Gastronomi
Jacobsen Extra Pilsner er noget nær den perfekte øl, når menuen er en klassisk dansk frokostplatte. Øllets fylde og markerede bitterhed gør den til en perfekt generalist til platten, som ofte indeholder mange divergerende smagsindtryk fra f.eks. marineret sild med kapers og løg, hønsesalat, flæskesteg, lun leverpostej, frikadeller og sågar et stykke brie med radiser. Essensen er at øllets bitterhed skaber et friskt modspil til de mange forskellige indtryk.
Jacobsen Extra Pilsner er dog også fortrinligt til middagsretter såsom gammeldags oksesteg med surt og brun sauce, til ovnbagt torsk og laks, til hønsekødsupper og til wienerpølser med kartoffelsalat o.l.
Svagt skum. Aroma af sød malt og korn. Mellem karboneret, filtreret.
Smag af let sød malt, går over i let bitter smag med lidt krydderier, en anelse frugt. Middel humlet, let bitter.
Efter jeg som sædvanlig blev lettere irriteret over Jacobsens reklamegas, forbedredes mit humør ved første slurk. Overraskende noget kraftigere smag end selv hos mange tyske- og tjekkiske pilsnere. Ved opvarmning kan den tilsatte havtornjuice anes. Havde jeg ikke læst den, ville jeg ikke ane den ekstristens i denne bryg - men det gør ingenting, denne bryg er ganske fin uden den esktra finesse. Fin malt- og humlesmag, ganske forfriskende, ikke så udpræget kornsmag fra gæren - præcis som en god pilsner skal være. 4 glas!
Bryggeri: Husbryggeriet Jacobsen
Øltype: Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, müncher og caramüncher), humle (Spalter Select og Hallertau Tradition), havtornjuice, gær
ABV: 5,5 %
FG: 1010 (målt af mig)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar