mandag den 29. juli 2013

Davelghem Blonde


Købt i fransk supermarked i Colmar. 50 cl. dåse.

Brasserie de Saint-Omer har rødder tilbage til 1866, fusionerede i 1950 med Brasserie Artésienne, blev opkøbt i 1995 af vinproducenten Groupe Saint Arnould der købes i 1996 af Heineken og Pecqueur familen. I 2008 ønsker Heineken at afhænde bryggeriet, men André Pecqueur overtager, så Brasserie de Saint-Omer bliver det største uafhængige bryggeri i Frankrig med salg af 2 millioner hektoliter øl årligt eller eller 700 millioner flasker á 25 cl. Bryggeriet er beliggende i Saint-Omer, 40 km. syd for Dunkerque, 35 km. fra den belgiske grænse.

Svagt skum. Aroma af  sød malt, frugt og lidt blomster. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går over i frugt og lidt blomster. Svagt humlet, sød.

Ingen skum og stort set ingen karbonering er første indtryk. Derefter den næsten humlefrie aroma og smag. Her er dog sød malt, lidt smag fra kandisen og frugt fra gæren. Med risiko for at lyde lidt grov, nærmer denne bryg sig Tuborg Ultra Grøn - dog med noget mere maltsmag. Meget letdrikkelig, indtil det bliver for sødt - for - igen undskylder jeg på forhånd min grovhed - kvinder og ganske unge mennesker. Ølkarakter ? ikke her! Kniber sig lige til 3 glas!

Bryggeri: Brasserie de Saint-Omer
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, kandis, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 6,2 %


Ingen kommentarer:

Send en kommentar