onsdag den 24. juli 2013

Battin Gambrinus


Købt i motorvejskiosk i Luxembourg, 50 cl. dåse.

Brasserie Nationale er det største bryggeri i Luxembourg, baseret i Bascharage. De eksporterer bla. til Belgien, Frankrig og Kina. De brygger øl under navnet Bofferding og Battin.
Brasserie Nationale blev født i 1975 ved sammensmeltning af de to bryggerier: Brasserie Bofferding, grundlagt af Jean-Baptiste Bofferding i 1842, og Brasserie Funck-Brichergrundlagt i 1764.

Svagt skum. Aroma af græs, korn og hvede. Mellem karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i lidt græs og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Humlen kan smages, omend noget diffust - der er fin malt-, gærsmag og let bitterhed. Noget bedre end Bofferding Lager Pils fra samme bryggeri. Letdrikkelig og har trods alt lidt lager over sig. Kniber sig lige til 3 glas!

Bryggeri: Bofferding
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,2 %
FG: 1008 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar