Åbnet i 2015 af ølsommelier Markus Berberich og hans kolleger Andries og Frans de Groen på Rambin på Rügen med ønsket om eksperimenterende (vildgær og krydderitilsætninger) og ikke-traditionelle tyske bryg. Brauhaus, shop og bryggeribesøg.
Bryggeriets beskrivelse:
Forfriskende, meget frugtagtig og levende. Serveres ved 12 grader.Meget kraftigt skum. Aroma af frugt (æble, jord) og krydderier og citrus. Kraftigt karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i frugt (æble, jord), citrus og krydderier. Svagt humlet, let sød.
Saison fra Tyskland, der nok lige skal bruge lidt mere træning i at ramme ikke-tyske stilarter. Havde jeg bind for øjnene, ville jeg gætte på en knap så sød og cremet Hoegarden, for den ligger langt tættere på en letdrikkelig wit end en saison, der skal være tør og nedgæret. Dominerende frugtsmag af æbler og jord, til sidst en anelse urter der kunne ligne en lille sjat Styrian Golding - men det giver ikke en fuldbyrdet saison. Alt for folkelig og uden for den påståede genre. 3 store glas!
Bryggeri: Rügener Insel-Brauerei GmbH
Øltype: Saison
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar