Humlehovedets hår er i virkeligheden lidt mere orange, men det kan tit være en udfordring at tage flash billeder af dåser |
Købt for 23 kr hos Belgisk Bryg for 33 cl. dåse.
Stifterne Renaud og François mødtes under deres landbrugsstudier. I 2012 startede de bryggeriet i Liège. I 2015 flyttede de til større lokaler med shop og brew pub ved den berømte Montagne de Bueren trappe.
Bryggeriets beskrivelse:
Torpah er en række af tre single-humlede øl, der hver er lavet af en unik og enkelt type humle.Mellem skum. Aroma af urter, krydderier og blomster, lidt græs og citrus. Svagt karboneret, filtreret.
Torpah 60 er udelukkende humlet med den franske humle Aramis fra Alsace.
Humlen giver en række urteagtige smage der klart kan skelnes; du nemt finde der antydninger af blomster, skårede urter eller lidt krydderier.
Da mængden af humle brugt til Torpah 60 har høj alfasyre, vil bitterheden i Torpah 60 naturligvis være høj.
Malte: Pilsner (94%), Munich (6%)
Humle: Aramis fra Alsace
Farve: Lys, 13 EBC
Bitterhed: 64 IBU
Aromaer: Friske blomster, klippede urter
Smag af bitter malt, går over i urter, krydderier og blomster, lidt græs og citrus. Kraftigt humlet, bitter.
Belgisk øl på dåse er selvfølgelig set før - fra InBev, Haas, Alken Maas og selv Rodenbach. Denne gang er det dog kraftigt humlede bryg fra et mikrobryggeri - hvilket vel ikke gør så meget, velrenommerede amerikanske bryggerier gør det samme og så længe det drejer sig om bryg, der skal drikkes frisk, betyder filtreringen ingenting.
Gårsdagens Torpah 30 forekom allerede bitter nok, på trods af de 29 IBU - denne burde så være mere end dobbelt så bitter? Frygt ej, heldigvis forekommer denne 60'er subjektivt omkrig lige så bitter som 30'eren. Denne gang en europæisk humle med flere strenge - urter, krydderier og blomster dominerer afgjort aromahumle billedet, men der findes også svage noter af græs og citrus. Igen er bitterheden fint balanceret i forhold til aromaen, sammenlignet med 30'eren opleves den mere flerdimensionel omend knap så frisk. Igen 4 store glas, dog med en lille fordel til 30'eren.
Bryggeri: Brasserie {C}
Øltype: Engelsk IPA (kategoriseret af mig)
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, munich), humle (Aramis, Alsace), gær
ABV: 6 %
IBU: 64
Ingen kommentarer:
Send en kommentar