torsdag den 8. juni 2017

Tournée Générale Tripel Hop


Tournee Générale er en flamsk tv-serie af produktionsselskabet Sputnik om den belgiske ølkultur. Den første serie blev sendt i 2009 på offentlige flamske kabel Eén. Programmet består af den erfarne ekspert Jean Blaute der tager Ray Cokes på slæb i det belgiske ølland i en Volkswagen van og udforsker landskaber, øl og ølkultur. Med den opnåede erfaring, brygger Blaute og Cokes i hver sæson deres egen øl. Kilde

Ray Cokes startede som DJ i Belgien men blev castet til musikvideo tv-kanalerne i deres opstart - Sky Channel, Music Box og MTV Europe. Har siden arbejdet som presenter, i musikbranchen, i TV-serier - og i Belgium's Got Talent. Har siden 2009 boet i Antwerpen.

Jean Corry Leonard Blaute er en flamsk guitarist, sanger, komponist, sangskriver, arrangør, producer og tv-personlighed. Han optrådte jævnligt på tv i de seneste år som dommer i musikken Idol på VTM og i dommerpaneler i musikprogrammer.


Bryggeriets beskrivelse:
Tournee Générale Tripel Hop er en gourmet øl. Det er en humlet og forfriskende øl. Den specielt udvalgte gær forårsager en udtalt frugtagtig banan smag, og et unikt udvalg af tre humler giver en yderst attraktiv knap. Magnum humle, som bitterhumle, danner grundlag for en bitter smag. Den aromatiske amerikanske Amarillo humle, som aromahumle giver øllet en typisk citrus smag, og endelig giver den amerikanske Cascade humle som tørhumle øllet yderligere citrus og grapefrugt smag. Eftergæringen i flasken sikrer yderligere finjustering og fremragende konservering.
Denne bryg blev brygget i næstsidste afsnit af 2. sæson (S02E09)

Svagt skum. Aroma af krydderier (koriander), honning, blomster og frugt fra gær (abrikos). Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier (koriander), honning, blomster og frugt fra gær (abrikos). Mellem humlet, let sød.

I den lidt sødere afdeling, fin citrus smag fra den tørhumlede Cascade, men den er lige lovlig pæn, lidt for sød og lidt for let tilgængelig. Lidt krydderi, måske koriander. Kraftig gærsmag af abrikos, men også lidt honning og banan, afsluttes af lidt grape. Letdrikkelig og fyldig men for lav fællesnævner. 4 glas!


Bryggeri: Brouwerij Palm
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7,5%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar