Sent billede, da min Nikon D5300 af uforklarlige årsager havde svært ved at fokusere |
Fantombryggeri i Ursel i udkanten af Gent, får brygget hos De Proefbrouwerij. I flg. eget udsagn traditionel belgisk men alligevel med temmelig kraftige humleprofiler.
Bryggeriets beskrivelse:
Troubadour Westkust er en mørk, næsten sort øl med aroma af humle, ristet malt, kaffe og let strejf af chokolade og vanilje. Smagen er en balance mellem malt og ristet kaffe efterfulgt af en stærk, men behagelig bitterhed, der langsomt får overhånd og sikrer en lang humlet eftersmag. Troubadour Westkust er et glimrende valg for velsmagende afslutning på en vellykket kulinarisk aften.Mellem skum. Aroma af chokolade, kaffe of vanilje. Svagt karboneret, ufiltreret.
stil: Imperial Black IPA - Alc. 8,5% vol.
farve: EBC 100 - mørk, næsten sort
smag: 55 IBU - Brændt malt og kaffe, behagelig bitter
Smag af bitter, let ristet malt, går over i chokolade, kaffe og vanilje. Kraftigt humlet, let bitter.
Black IPA er i sin grundform naturstridigt - idéen med en IPA er at humlen skal dominerede, malten skal være i baggrunden. Med så store dele ristet malt som i denne bryg, vil den ristede malt også forsøge at dominere - resultatet er en krig hvor kombattanterne mudrer hinanden til. Her ender der med sejr til den ristede malt, aromahumlen kan absolut smagen men er vanskelige at differentiere, måske lidt græs men det er virkeligt vanskeligt at afgøre, til gengæld giver de fint modspil til den dominerende chokolade smag. En kraftig humlet, stærk porter er den mest præcise beskrivelse. Den fungerer såmænd fint på de præmisser, hvis man kan abstrahere fra humlens andenplacering. 4 store glas!
Bryggeri: Brouwerij The Musketeers brygget hos De Proefbrouwerij
Øltype: Imperial Black IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 9,2 %
EBC: 100
IBU: 55
Ingen kommentarer:
Send en kommentar