Stifterne Renaud og François mødtes under deres landbrugsstudier. I 2012 startede de bryggeriet i Liège. I 2015 flyttede de til større lokaler med shop og brew pub ved den berømte Montagne de Bueren trappe.
Bryggeriets beskrivelse:
Torpah er en række af tre single-humlede øl, der hver er lavet af en unik og enkelt type humle. Torpah 90 er gennemsyret af Chinook humle fra Idaho (nordvestlig USA).Mellem skum. Aroma af citrus (grapefrugt) og lidt sød honning. Mellem karboneret, filtreret.
Denne humle har en meget høj alpha-syre, som vil give en stærk bitterhed. Dog overvinder citrus hurtigt, især grapefrugt aroma, som ledsages af en lang eftersmag.
Malte: Pilsner (94%), Munich (6%)
Humle: Chinook fra Idaho, nordvestlig USA
Farve: Lys, 13 EBC
Bitterhed: 96 IBU
Aromaer: Grapefrugt
Smag af bitter malt, går over i citrus (grapefrugt) græs og lidt sød honning. Kraftig humlet, bitter.
Belgisk øl på dåse er selvfølgelig set før - fra InBev, Haas, Alken Maas og selv Rodenbach. Denne gang er det dog kraftigt humlede bryg fra et mikrobryggeri - hvilket vel ikke gør så meget, velrenommerede amerikanske bryggerier gør det samme og så længe det drejer sig om bryg, der skal drikkes frisk, betyder filtreringen ingenting.
Som i de to andre bryg i serien, Torpah 30 og Torpah 60, skal man ikke hænge sig alt for meget i dåsernes specifikationer, de er alle tre ganske bitre og balanceret velhumlede, dog subjektivt tættere på hinanden, end de opgivne IBU indikerer. Her en rendyrket amerikansk humle med kraftige og dominerende grapefrugt noter, men også med til modsvarende græs, hvilket passer rigtig godt. Med flere strenge at spille på, får den det sidste pift og ender som en velkomponeret, am. IPA. 5 glas!
Konklusion: Pragtfuld, dejlig humlet serie (der dog også fås på flaske), en fin eksponent på moderne belgiske bryg.
Bryggeri: Brasserie {C}
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, munich), humle (Chinook, Idaho), gær
ABV: 6 %
IBU: 96
Ingen kommentarer:
Send en kommentar