Stifterne Renaud og François mødtes under deres landbrugsstudier. I 2012 startede de bryggeriet i Liège. I 2015 flyttede de til større lokaler med shop og brew pub ved den berømte Montagne de Bueren trappe.
Bryggeriets beskrivelse:
Torpah er en række af tre single-humlede øl, der hver er lavet af en unik og enkelt type humle.Mellem skum. Aroma af citrus (appelsin, mandarin og tropiske frugter). Mellem karbonering, filtreret.
Torpah 30 er brygget med humle, der stammer fra Nordøen i New Zealand, kaldet Wai Iti.
Humlen bringer intens frugtagtig og intens aroma. Du vil opdage fersken, men også mere eksotiske frugter såsom passionsfrugt, mandarin og lime.
Dette humle har en lav a-syre, som giver en afbalanceret bitterhed.
Malte: Pilsner (94%), Munich (6%)
Humle: Wai Iti fra New Zealand
Farve: Lys, 13 EBC
Bitterhed: 29 IBU
Aromaer: Mandarin, lime og passionsfrugt
Smag af bitter malt, går over i citrus (appelsin, mandarin og tropiske frugter). Kraftigt humlet, bitter.
Belgisk øl på dåse er selvfølgelig set før - fra InBev, Haas, Alken Maas og selv Rodenbach. Denne gang er det dog kraftigt humlede bryg fra et mikrobryggeri - hvilket vel ikke gør så meget, velrenommerede amerikanske bryggerier gør det samme og så længe det drejer sig om bryg, der skal drikkes frisk, betyder filtreringen ingenting.
Der er altid den risiko ved single-hop, at aroma og smag bliver for ensidigt, og det er også tilfældet her, dog med mange forskellige elementer fra citrus-verdenen. Eksotiske frugter, hvor kun fantasi og smagsløg sætter grænsen mht. nuancerne, for selve citrus'en er der ingen problemer med, der er humlet godt igennem, subjektivt smager den mere bitter end de 29 IBU. Det gør ingenting, aromahumle og bitterhed er fint balanceret. Frisk og meget Amerikansk Pale Ale i udtryk (selv om hulen er fra NZ), lige på grænsen til at kvalificere sig til en IPA. Ubetydelig gærsmag, fin maltstyrke. 4 store glas!
Bryggeri: Brasserie {C}
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, munich), humle (Wai Iti, NW), gær
ABV: 6 %
IBU: 29
Ingen kommentarer:
Send en kommentar