mandag den 2. december 2013

L’Orhinoise Triple


Købt i specialbutik i Alsace, 33 cl. flaske.

Så sandelig et mikrobryggeri i den lille landsby Sainte-Croix-En-Plaine, syd for Colmar, ikke mange oplysninger er til stede. Denne bryg er pt. endda ikke anmeldt i Ratebeer.com!

Bryggeriets beskrivelse:
8% alc. Gylden lys smag med blomster.
Svagt skum. Aroma af blomster, malt og krydderier. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i blomster, krydderier og frugt. Svagt humlet, sød.

Lidt mørkere farve end den gennemsnitlige trippel, hvilket ikke er det eneste punkt, denne bryg distancerer sig. En trippel er normalt udgæret og tør, hvilket denne bryg aldeles ikke er - den er temmelig sød, dog uden at være kvalmende. Dog indeholder den de andre trippel egenskaber som den fenolske gærsmag, den kraftige karbonering og blomstrede smag. Bortset fra den lidt for kraftige sødme intet direkte galt, det bliver blot aldrig den friske, næsekildende trippel, jeg havde håbet på, den er såmænd temmelig blød og mild! 4 glas!

Bryggeri: L’Orhinoise (Microbrasserie de la Plaine)
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar