torsdag den 26. december 2013

Schorschbock Ice30%


Købt for 279 kr hos Vinbørsen for 33 cl. flaske med patentlåg.

Det lille bryggeri Schorschbräu, Obersasbach i det frankiske søland, startede i 1996 med interesse i ekstreme øl. De har verdensrekorden for stærkeste weizen på 16% og har adskillige gange haft verdensrekorden for frysedestillerede øl, seneste på 57,5%. Alle deres øl lagres mindst 4 mdr. Navnet kommer fra bryggerens/ejerens kælenavn - Georg "Schorsch" Tscheuschner.

Meget svagt skum. Aroma af malt og sprit. Svagt karboneret.

Smag af ekstrem malt og lidt frugt. Svagt humlet, let sød.

Nogle ting skal bare prøves én gang i livet - én af de ting er en ekstrem eisbock dvs. en frysedestilleret doppeltbock. Vinbørsen tilbød at bestille storebror (57,5 %) hjem til den nette sum af 2.350 kr - men det bliver ved denne. Denne oplevelse var mere ekstrem end nydelse og dermed fører noget dobbelt så ekstrem ikke nødvendigvis til dobbelt nydelse. Der findes stadig elementer fra øl - malten og sødmen, men det hele er så kraftigt, det mere har karakter af en sød bitter. Det kan være uretfærdigt at uddele karakter til noget, der er svært at sammenligne - men den får 4 glas fordi den trods alt stadig ligner øl uden dårlige smagsnuancer - det hele er blot ekstremt.


xxx

Halvt igennem



















Bryggeri:  Kleinbrauerei Schorschbräu
Øltype: Eisbock
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 30 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar