lørdag den 28. december 2013

Tegernseer Spezial


Købt for €1,19 hos Famila, Lübeck, for 50 cl. flaske.

Herzoglich Bayerische Brauhaus Tegernsee er efterfølgerenen til et bryggeri der angiveligt blev grundlagt i 1050 ved Tegernsee, hvor benediktinerklosteret blev grundlagt i år 746 . Den årlige produktion er omkring 120.000 hl. Fungerer i dag også som brauhaus lige ved idylliske Tegernsee i sydøst Bayern.

Mellem skum. Aroma af sød malt, blomster og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i frugt. Svagt humlet, let sød.

Imponerende, den sidder der bare! Har sammenlignet den med Paderborner Export, vel en budgetøl, men alligevel begunstiget af det hårde vand, men denne bayerske dortmunder er lige præcis den smule rundere uden den bliver sødere, så den bliver rigtig behagelig og endnu mere letdrikkelig. Rund, behagelig og flot balanceret, forfriskende uden den bliver for sød eller fyldig. 4 sikre glas!

Bryggeri: Herzoglich Bayerisches Brauhaus Tegernsee
Øltype: Dortmunder Export
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,6 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar