Købt for €0,65 hos Famila, Lübeck, for 33 cl. flaske.
Einbecker Brauhaus fra Einbeck, mellem Hannover og Kassel, var i 1378 én af de 700 bryggere i byen - stort set hele byen bryggede, da byrådet købte alt overskydende øl op og solgte det både i de forskellige tysktalende stater og udlandet. Bock øllen har sin oprindelse i Einbeck og den stolte bryggerby havde ingen problemer med at afsætte varerne. I dag er Einbecker Brauhaus byens eneste bryggeri. Flaskens design er fra 1851.
Bryggeriets beskrivelse:
»Den stærke« Smagsfuld, med en maltet-aromatisk ristet smag. Det fine udvalg af specielle mørke byg malte giver Einbecker sin stærke karakter og milde malt smag.
Svagt skum. Aroma af mørk malt, brun sukker og mørke frugter. Mellem karboneret, filtreret.
Smag af let bitter, let ristet malt, går over i mørk frugt. Svagt humlet, let bitter, let ristet.
Ganske fyldig dunkel med rigtig kraftig maltsmag - i smag kan den sagtens konkurrere med langt stærkere bryg. Fin balance mellem bitterhed gennem hele smagsforløbet, den ristede smag er begrænset men findes alligevel flot skjult i baggrunden med mange, spændende smagsnuancer som resultat. En af de bedre tyske dunkels. 4 glas!
Bryggeri: Einbecker Brauhaus
Øltype: Münchener Dunkel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,9 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar