Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 33 cl. flaske.
Brouwerij De Bie (Bryggeri Bien) blev grundlagt i 1992 i bryggeriernes humlehaver i landsbyen Watou i nærheden af Poperinge og den franske grænse. Det er en af de mindste håndværk bryggerier i Flandern. I 2001 flyttede bryggeriet til Loker til det velkendte værtshus "D'Hellekapelle". I 2011 flyttede Brouwerij De Bie til Wakken (Dentergem), i en fuldstændig renoveret bondegård, hvor du kan se brygprocessen, fra humle til aftapning. Du kan også smage 10 fremragende øl med deres egen karakteristiske smag.
Bryggeriets beskrivelse:
Et lys men alligevel fyldig øl på 5%, en sund tørstslukker med en lækker humlesmag.
Mellem skum. Aroma af honning, blomster, krydderier og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.
Smag af let bitter malt, går over i krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter, let tør.
Temmelig kraftig humlet Pale Ale, dog stadig med en god, frugtagtig smag fra gæren. Forfriskende tørstslukker en varm sommerdag. 4 glas!
Det legendariske De Helleketel, Vuileseulestraat 6, 8978 Poperinge (på lille bondevej ml. Poperinge og Watou) som jeg besøgte i sommers. Døren var låst, men der blev råbt noget indefra - så jeg gik gennem gården, forbi høns til bagindgangen. Her sad de lokale, der interesseret udspurgte mig, og det endte da med nogle sladrehistorier om vores hotelpar. Her var foruden de gængse øl naturligvis hele deres egen Helleketel serie.
Bryggeri: Brouwerij De Bie
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar