onsdag den 31. maj 2017

De Graal Dubbel

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Mikrobryggeri startet i 2002 af certificeret brygger (og doktor i farmaceutiske videnskaber) Wim Saeyens i Brakel i hjertet af de flamske Ardenner. Fremstiller også Bierbrand (destilleret øl) og en single malt whisky.

Bryggeriets beskrivelse:
6,5% alc.
Rødbrun øl brygget siden maj 2002

Aroma af malt og krydderier
Behagelig krydret afslutning med let sød chokolade, karamel og rosin smag med en let bitterhed
Kraftigt, blivende skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel, let nød, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, neutral bitter.

Dubbel af den pæne slags, lige præcis nok malt smag, karamel og nød til at blive godkendt til genren, den er letdrikkelig og behagelig. Tilsatte udefinerbare krydderier (lakrids, stjerneanis og lign.), uden det bliver for voldsomt. Lidt utypisk med de ekstra krydderier, men ellers ikke den store revolution. 4 glas!

Bryggeri: De Graal
Øltype: Dubbel
Ingredienser: Vand, malt, humle, krydderier, gær
ABV: 6,5 % 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar