Gustaaf De Ryck købte i 1886 en gård over for kirken for 5.000 belgiske franc, tog til Tyskland for at lære at brygge hvor han også fik leveret kedler og kar. Det tog tyskerne igen i 1. Verdenskrig, men i 1920 startede Gustaaf op igen. Nu sidder 4. og 5. generation af familien ved roret i Herzele, 15 km sydvest for Aalst.
Bryggeriets beskrivelse:
STEENUILKE er en unik og krydret lys øl med en let maltsmag, en subtil frugtighed og en fin krydret, lidt græsset smag. Den har en fyldig og tør humlet eftersmag.
Denne lysebryg blev skabt i samarbejde med Regionen af Flamske Ardenner, der støtter et ugle projekt. For at understrege specificiteten af vores region og små dyr blev omhyggeligt udvalgt tre urter, der vokser i området. Disse giver øllet en unik smag og fyldig aroma, som hurtigt smages.
Steenuil=Kirkeugle (Athene noctua, red)Kraftigt, blivende skum. Aroma af frugt fra gær (honning), græs og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i krydderier, græs og frugt fra gær (honning). Mellem humlet, let sød.
Tydelig krydret bryg, hvor de tre krydderier ikke kan præcist placeres, fint blandet uden det bliver for dominerende. Balanceret til den let søde side, uden det bliver for sødt. Humlen - græs - giver fint modspil til krydderierne og fint modspil til den afsluttende honningsmag fra gæren. Letdrikkelig og behagelig, måske lidt kvindeøl, selv foretrækker jeg altid en ægte humlet øl. 4 glas!
Bryggeri: Brouwerij De Ryck
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, krydderier, gær
ABV: 6,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar