fredag den 5. maj 2017

Smiske Bruin

Købt for €1,70 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Grafiker Brandt Johan f. 1963 startede et trykkeri (Drukkerij De Regenboog) i Brugges centrum, i mellemtiden fik han interesse for hjemmebryg. Trykkeriet gik knap så godt, så i 1995 startede han Brouwerij De Regenboog - igen Regnbue, som trykkeriet. Der blev skabt en god eksport til USA, mens trykkeriet gik dårligere. Fødevareregler tvang ham til nye lokaler i 2008 og det blev til Oudenaarde i en gammel limonadefabrik. Navnet blev ændret til Smisje - Smedje.

Fra etiket:
Skænkes ved 6-10 grader

Kraftigt skum. Aroma af krydderier, karamel, nødder og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, brød, nødder, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, let bitter, let tør.

Brouwerij Smisje er knap så meddelsomme om deres bryg, denne ligner dog en dubbel. Kraftig maltet smag med tydelig karamel, brød, nødder blandet med lidt krydderi. Mørke frugter til sidst, dog ganske svagt. Pæn bitter- og tørhed med alkalisk smag. Kraftig smag - desværre for mig var den først behagelig ved 10 grader. 4 glas!


Bryggeri: Brouwerij Smisje
Øltype:Dubbel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7 % 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar