Købt for €1,32 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.
Brouwerij Angelus startede i køkkenet hos Patricia og Ivo i Waregem. Med en brygning volumen på 20 liter kun til personlig brug og venner - men nu som fantombryggeri, brygget hos ’t Gaverhopke. Angelus er en inspireret af en forfader og vognmager fra slutningen af det 19. århundrede.
Ekstrem kraftigt, blivende skum. Aroma af nelliker, lidt citrus og banan. Kraftigt karboneret, ufiltreret.
Smag af let bitter malt, går over i nelliker, citrus og banan. Svagt humlet, let bitter, let tør.
Ekstrem kraftigt og i øvrigt pænt og fintmasket skum, der går mindst tre minutter, før det er muligt at sippe første tår. Stilren trippel med tydeligt nellikenoter fra gæren, lidt citrus og banan, let tør og nedgæret. Såmænd OK og behagelig uden at være for letdrikkelig, men der mangler bare lidt mere kant, noget distinkt. Godt skjult alkoholstyrke men smager svagere end alkoholen indikerer. 4 glas!
Bryggeri: Brouwerij Angelus brygget hos ’t Gaverhopke
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,7 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar