Mikrobryggeri fra Beerzel som er startet ved crowdfunding! Brygget med de normale dyder: Brygget af lokale råvarer, Professionel modnet, Forskellige varianter samt Kærlighed til øl ...
Bryggeriets beskrivelse:
Berliner Weissen
Frisk syrlig svag alkohol tørst slukker.
Fuggles Single hop er ikke hverdagskost, men det tilføjer en flot twist til øllet.
Alkohol: 3,5º
Kraftigt skum. Aroma af funky frugt (tyggegummi og æbler/pærer) og citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af let bitter, tør og funky hvede, går over i æbler/pærer og syrlig hestestald. Meget svagt humlet, let bitter, syrlig, tør.
Lad os lige få det klarlagt - en Berliner Weisse er en svag alkoholdig tysk hvedeøl, typisk med 50-80% hvedemalt og med blanding af hvede overgær og Brettanomyces lambicus - vildgær med mælkesyrebakterier, syrlig aroma og smag stadig med vildgærens funky egenskaber.
Belgisk Berliner Weisse med atypisk humle i genren, den engelske Fuggles med jordlige og blomster egenskaber, heldigvis stort set usmageligt, det er især de nedgærede, syrlige og funky egenskaber, der dominerer. Reminiscensen fra overgæren findes kun svagt, især i aromaen, mælkesyrebakterierne giver den syrlige og tørre smag med afslutning af hestestald - sidstnævnte dog forholdvis svagt. I forhold til den klassiske Berliner Kindl noget mere funky egenskaber, til gengæld ikke helt så frisk og ren - hvis man kan tale om det i genren. Relativt mere letdrikkelig end Kindl. 4 glas!
Bryggeri: ’t Hofbrouwerijke
Øltype: Berliner Weisse
Ingredienser: Vand, hvedemalt, bygmalt, humle, gær
ABV: 3,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar