torsdag den 20. april 2017

Harboe P for Pale Ale

Købt på tilbud for 4 kr hos Netto for 33 cl. dåse, normalpris 5,50 kr.

Tilbudsrunde i Netto med fem Harboe bryg i bogstavsserien: H for Hvede, P for Pale Ale, B for Brown Ale, L for Lemon Shandy og G for Grapefrugt Shandy. De to sidstnævnte sparer jeg mine veltrænede og fintfølelende smagsløg for. Før i serien er anmeldt F for Forår, J for Jul og B for Beer.



Mellem skum. Aroma af blomster og frugt (banan og vanilje). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i blomster og frugt (banan og vanilje). Svagt humlet, let bitter.

Svag aroma hvor de i genren så obligatoriske blomster trods alt er til stede, desværre også med frugt fra gær, der ikke matcher. Alt går igen i smagen, temmelig svag smag i forhold til alkoholstyrken, for svag humle, det værste er dog den upassende frugtsmag fra gæren, en blanding af banan og vanilje. Knap så behagelig at drikke og forekommer forkert, både med den unaturlige bitterhed sidst i smagsforløbet og førnævnte gærnoter. 2 glas!

Bryggeri: Harboes Bryggeri
Øltype: Engelsk Pale Ale
Ingredienser: Vand, hvedemalt, bygmalt, humle, kuldioxid, gær
ABV: 5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar