mandag den 17. april 2017

Singha


Købt for 10 kr. i Netto for 33 cl. flaske.

Etableret i 1929 af 57-årige Phya Bhirom Bhakdi, eller "Boon Rawd" Sreshthaputra, der mente at Thailand kunne producere øl i stedet for at importere, i 1933 fik han licens til at brygge, i 1934 stod bryggeriet klar og Golden Kite og Singha blev lanceret. Siden har de udvidet konstant til en international spiller som sponsorater i Premier League og Formula One.

Bryggeriets beskrivelse:
Singha er en premium kvalitet pilsnerøl brygget af de fineste ingredienser med 100% byg malt og Saaz humle, den bedste kvalitets humle i verden. Fyldig og rig på smag, med stærk humle karakter.
Mellem skum. Aroma af korn og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i korn og krydderier. Svagt humlet, sød.

Fuldmaltet international lager med Saaz. Normalt er genren smagsfortyndet med stivelse (ris, majs, hvede, glukosesirup) eller sukker, denne skulle være fuldmaltet - uden det dog giver den en speciel kraftig maltsmag, der er ikke den store forskel til konkurrenterne i genren. Til den sødere side, ikke helt kvalm, men tæt på. Tydelige noter fra Saaz humlen med urter og krydderier, fint, men det ændrer ikke meget på, at dette er en typisk international lager af den slags, ølignoranter hælder ned i massevis i sommervarmen. 2 glas!

Bryggeri: Boon Rawd Brewery
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Saaz), gær
ABV: 5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar