Netto |
Kiwi / Rema 1000 |
Købt for 7,95 kr. i Netto og Kiwi Minipris for 50 cl. dåse, importeret af Bedre Øl. Sandsynligvis den samme som Nymburk Postřižinské Svetlý Lezák 11°.
Pivovar Nymburk kan dateres tilbage til 1327 hvor man af Kong Jan Lucemburský (John Luxembourg) fik enetilladelse til at brygge inden for én bohemisk mil (11,25 km). på det tidspunkt fandtes sandsynligvis 14 bryggerier og 40 malterier i byen Nymburk, 45 km. nordøst fra Prag. I 1895 blev bryggerierne samlet i et aktieselskab. I anden verdenskrig krævedes øllen fortyndet pga. knaphed og efter krigen blev bryggeriet nationaliseret, i 1989 privatiseret og ejet af Bøhmens Bryggerier.
Importørens beskrivelse:
To skønne dåseøl fra det tjekkiske bryggeri Nymburk
Der er brygget god øl siden 1895 på Nymburk bryggerierne. Bryggeriet er beliggende nordvest for Prag, og er særlig kendt for sit lokale kildevand, som al deres øl er brygget på. En velsmagende pilsner på 4,4% alkohol samt den skønne halvmørke classic/dunkel på ligeledes 4,4% alkohol. Nymburk Pils og Nymburk Dunkel findes som fast sortiment i din lokale Netto, og sælges til en pris på kun 7,95 kr. for en halv liter dejlig tjekkisk øl. Så er der ingen grund til at drikke andet!
Producentens beskrivelse:
Medium til højt udgæret øl med stor fylde, udtryksfuld bitterhed, høj nydelse og frisk aroma
Mellem skum. Aroma af krydderier, urter og frugt. Svagt karboneret, filtreret.
Smag af let sød malt, går over i krydderier, urter og frugt. Mellem humlet, let bitter.
Ganske mild og frisk tjekkisk pilsner - ikke den skarpe, kornede smag fra gæren, ikke alt for kraftig humlet eller bitterhed. Fint tilpasset som en letdrikkelig pilsner for alle, dermed distancerer den sig heller ikke positivt fra konkurrenterne. 3 glas!
Bryggeri: Pivovar Nymburk
Øltype: Tjekkisk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (sandsynligvis 100% Saaz), gær
ABV: 4,4%
Ingen kommentarer:
Send en kommentar