lørdag den 9. november 2013

Celis White


Købt for 24 kr. hos Barley Wine for 25 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Celis White er oprindeligt en belgisk øl. Pierre Celis bryggede den i flere år som en "Wit fra Hoegaarden". Senere grundlagde han et bryggeri i Austin, Texas (USA) i 1992 og bragte den belgiske hvedeøl, brygget efter den gamle opskrift, på det amerikanske marked under navnet Celis White. Brewery Van Steenberge erhvervede eksklusiv kontrakten til brygning og distribution i vores region. CELIS WHITE er en hvid hvede høj gæring øl, med et strejf af frugt og krydderier. Serveret koldt det får sin mælkede, hvide slør og en forfriskende lys smag. Denne lækre hvidtøl fik hele tiden at naturligt udvikle sig.
Jeg har før anmeldt St Bernardus Blanche som skulle ligne den wit, Celis White bryggede i hans tid med eget bryggeri i Hoegaarden indtil bryggeriet brændte i 1985. Pga. underforsikring var han nødt til at samarbejde med Interbrew (InBev), hvilket (selvfølgelig) endte i uoverensstemmelser og han flyttede til Austin, Texas hvor han bryggede denne bryg.

Svagt skum. Aroma af koriander, citrus og syrlig hvede. Svagt karboneret, ufiltreret.

Svag af let bitter malt og hvede, går over i citrus og koriander. Svagt humlet, let bitter, let tør.

På trods af den svage karbonering, går der fra første slurk en stikkende fornemmelse igennem hele smagen. Efter tilvænning skader det ikke, men tilføjer blot en ekstra dimension i denne ganske udfordrende wit. Slet ikke så tør som St Bernardus Blanche, heller ikke så cremet gærsmag som Hoegaarden, men mere en kraftigt smagende, let bitter og let tør wit, ikke så forskellig fra Blanche de Namur. Ganske forfriskende og udfordrende wit, der ganske givet ikke tiltaler alle. 5 glas!

Bryggeri: Brouwerij Van Steenberge
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, koriander, appelsinskal, humle, gær
ABV: 5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar