onsdag den 21. oktober 2015

Scheldebrouwerij Hop Ruiter


Købt for 22 kr hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Scheldebrouwerij på grænsen til Nederlandene, 10 km syd for Breda, blev grundlagt i 1994 og filosofien er "Belgisk øl med hollandske rødder"

Bryggeriets beskrivelse:
Denne ædle øl blev oprindeligt brygget til det amerikanske marked, men vi er også glade for at tilbyde den på europæisk jord, nu med en helt ny etiket i rækken af vores specialøl.

Vores eksplosive Hop Rider matcher den oversøiske belgiske gær og humle med en særlig aromatisk India Pale Ale fuld af citrus og en velvoksen strejf af mango. Der er tilføjet ekstra aroma humle i gæringen (tørhumlet") der skaber en meget kompleks bitterhed. En I.P.A. som fortsætter med at overraske.
Mellem skum. Aroma af citrus, mango, noget sødme og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus og mango, ender med frugt. Mellem humlet, let sød.

En tørhumlet "Humleridder" - joh, der gøres utvetydigt opmærksom på, at der er humle i denne 8% belgiske IPA, som bryggeriets selv kategoriserer den. Der er utvivlsomt Citra bitter og Cascade aroma/tørhumle med ganske fin og blid humlesmag, men uden den bliver gennemtrængende og uden bitterheden fra så mange amerikanske IPA'ere. Det ligner mere en Lys Stærk Belgisk Ale med mere aroma- og tørhumle. Bitterheden er i den lettere søde ende og genrens varme, fylde og gærsmag findes i store mængder - og så lige lidt ekstra humlesmag. Såmænd udmærket som Lys Stærk Belgisk Ale. 4 sikre glas!

Bryggeri: Scheldebrouwerij
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, koriander og gær
ABV: 8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar