fredag den 23. oktober 2015

Leffe Royale

Rigtig flot mat, mørkebrun flaske

Købt for 60 kr hos Belgisk Bryg for 75 cl. flaske med korkprop.

Bryggeriets beskrivelse:
Leffe Royale er en top-gæring øl lavet af 3 forskellige humlesorter. Det giver den perfekte balance mellem bitter og sød.
"Det tager århundreders ekspertise til at skabe en øl ligesom Leffe Royale, men det tager kun et øjeblik at falde ind under fortryllesen af denne fyldige blonde. Denne øl skabt ud af kombinationen af tre overlegne humlesorter, der giver den perfekte balance mellem bitterhed og sødme. Antydninger af citron og grapefrugt fuldfører denne følelse af harmoni og i sin egen, særlige glas, vil Leffe Royals smag og aroma blæse dig omkuld. "
Mellem skum. Aroma af sød malt, krydderier, honning, frugt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i krydderier og frugt, lidt citrus. Svagt humlet, sød.

Lidt kraftigere udgave fra Leffe, forholdsvis sød men ikke for sød, selv om aromahumlen holder sig i baggrunden med krydret snag, reddes risikoen for sødekvalme med en mindre bitterhed til sidst i smagspaletten. Såmænd en ganske flertydig smagspalette, dog af den lidt sødere slags.Fyldig, sød maltet smag med lidt krydderi fra den udefinerbare aromahumle, noget citrus lurer - måske også fra humle, herefter tager Leffes pragtfulde gær over med frugtnoter fra banan og vanilje - ikke langt fra Hoegaarden og kunne minde om Hoegaarden Grand Cru. Varm, fyldig og blid, omend den nok ikke får mange humlenarkomaner på krogen. 4 glas!

Hermed starter en mini-kavalkade med Leffe øl:


Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær, kuldioxid
ABV: 7,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar