Købt for 14,95 kr. i Super Brugsen for 33 cl. flaske.
Bryggeriets beskrivelse:
Hoppy Christmas er en enkelt humlet Simcoe IPA - perfekt til at skylle din kalkun ned med.Findes også i en 4,2% udgave, dette er den stærke 7,2%
Svagt skum. Aroma af fyrrenåle og citrus. Svagt karboneret, filtreret.
Smag af sød malt, går over i fyrrenåle og citrus. Mellem humlet, let bitter.
En IPA fra BrewDog - og man frygter på forhånd, at der er brugt en halv humlemark til hver bryg og et glas med mælk skal være klar til at dulme smagsløgende, hvilket slet ikke er tilfældet her. Det er kun af venlighed, jeg kategoriserer den som IPA, for den er hverken speciel bitter eller kraftig humlet. Vel er der fin humlekraft fra den enlige humle, men absolut ingen tungevrider. God fylde, takket være den fine styrke, Simcoe skader aldrig i en ameikansk Pale Ale/IPA - men kan den stå alene ? Ikke helt! Jeg ville ønske flere humlenuancer, nu hvor BrewDog selv kalder bryggen for en IPA. Dog stadig en dejlig, frisk bryg. 4 glas!
Bryggeri: BrewDog
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Simcoe), gær
ABV: 7,2 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar