Købt for €0,75 hos Carrefour, supermarked i Belgien for 25 cl. dåse.
Alken-Maes er et resultat af sammenslutninger og opkøb men blev selv opkøbt af Scottish & Newcastle i 2000 der blev opkøbt af Heineken og Carlsberg i 2008. Da de senere delte Scottish & Newcastle imellem sig, endte Alken-Maes hos Heineken og står i dag for andetstørste salg i Belgien (gæt selv hvem der ligger nr. 1!).
På dåsen noteret:
Øl brygget med 39% ekstra malt for ekstra karakter
Det skal forstås således, at der også produceres en "Maes Pilsnener" på kun 4,9% - men denne bryg, produceret siden 2009, er altså en forstærket version.
Svagt skum. Aroma af græs, korn og sød malt. Svagt karboneret, filtreret.
Svagt skum. Aroma af græs, korn og sød malt. Svagt karboneret, filtreret.
Smag af neutral bitter malt, lidt græs og korn, går over i let bitterhed. Svagt humlet, let bitter.
En let bitter belgisk lager, der bevæger sig meget henad de tyske pilsnere. Den svage aromahumle anes kun så let, karakteren ikke er til at fange - men den er der trods alt. En frisk, let bitterhed, let drikkelig - men en lager der ikke distancerer sig fra mængden selv om den selvfølgelig kan hældes ned en varm sommerdag. 3 glas!
Bryggeri: Alken-Maes
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,2 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar