torsdag den 3. oktober 2013

Belle-Vue Gueuze


Købt i DelHaize i Brugge, belgisk supermarked, 25 cl. flaske.

I 1927 købte Philemon Vanden Stock den i øvrigt stadig eksistende café Belle-Vue, i 1940 begyndte han selv at brygge øl. I slutningen af Anden Verdenskrig blev han interneret i KZ-lejr og kom aldrig tilbage. Hans søn Constant Vanden Stock overtog. Under hans ledelse begyndte produktionen af sødede lambic øl. Constant var både spiller og senere præsident i fodboldklubben RSC Anderlect, endda landstræner for Belgien i 1958-68. Klubbens stadion er opkaldt efter Constant. Belle-Vue blev solgt i 1991 til Interbrew, det nuv. Anheuser-Busch InBev.

Bryggeriets beskrivelse:
Belle-Vue Gueuze, kaldet "champagne øl," har en fyldig smag, hvor harmoni opnås mellem søde, bitre og sure nuancer. Den er lavet ved at blande gamle og unge lambic, som udløser en ny gæring. Alkoholindholdet er 5,5% ABV.Belle-Vue øl skal serveres i den traditionelle Belle-Vue glas ved en temperatur mellem 2 ° og 3 ° C.
Mellem skum. Aroma af sød slik (boble tyggegummi), sur malt og brettanomyces. Kraftig karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over lidt mere sur malt. Perlende, sød smag går samtidig igennem hele smagsforløbet. Meget svagt humlet, let sød.

Absolut blandt de mest folkelige Gueuze. Den indeholder fin, kraftig karbonering der giver bryggen den kendte champagne profil, men uden surhed, vinøsitet og andre spændende og udfordrende smagsnuancer. Letdrikkelig, perlende og frisk, en begynder Gueuze med trods alt visse kvaliteter. Kniber sig lige på 4 glas!

Bryggeri:  Belle-Vue (InBev)
Øltype: Belgisk Gueuze Lambic
Ingredienser: Vand, bygmalt, umaltet hvede, humle, gær
ABV: 5,5%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar