tirsdag den 28. maj 2013

Petrus Gouden Tripel


Købt for 24 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra etiket:
Overgæret lys øl, eftergæret i flasken. Brygget af det reneste kildevand, udsøgte malte og den fineste humle. Det ultimative bevis for brygmesterens håndelag. Bør serveres ved 8-12 grader. Indeholder byg- og hvedemalt.
Mellem skum. Aroma af sød malt, koriander og citrus. Kraftig karboneret, filtreret.

Smag af tør malt, går over i frugt og krydret smag, til sidst lidt frugt fra gær. Middel humlet. Let bitter, tør.

Allerede ved første slurk, mærkes en prikkende fornemmelse, hvorefter tørheden i bryggen viser sig. På trods af den lave alkoholprocent, en kompromisløs trippel - tør og krydret. Måske er jeg unfair når jeg kun tildeler den 4 glas, men den er en anelse for tør for mig.

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 7,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar