lørdag den 11. maj 2013

Anker Best Easter Wishes


Købt for 49,95 kr. hos Eurospar, Søndre Fasanvej 92, Valby, for 75 cl. flaske

Jeg har lige som RateBeer valgt at kalde den "Wishes" - de har stavet titlen korrekt på siden af etiketten, men forkert med de tegnede typer på midten og halsen. Dens oprindelse er noget rodet, tilsyneladende kun brygget til det skandinaviske market, et klistermærke viser "Limited edition - 7,5 % Alc. Vol.", men  etiketten viser 8,5%. Mindst holdbar: 02/13 men jeg købte bryggen den 27/4-2013, så jeg ved ikke, om den er lagret i et år eller to. Importør er åbenbart ikke Theobrands, men sikke noget rod!

Fra etiket:
Denne overgærede påskebryg brygges af Belgiens ældste nilevende bryggeri, Het Anker, der også brygger den anerkendte serie Goulden Carolus. Best Easter Wishes er brygget på en række udvalgte bygmalte, den fineste humle, den unikke Het Anker gær samt en række af årstidens udvalgte krydderier. En fantastisk øl, der passer perfekt til højtiden.
Kraftig skum. Aroma af krydderier og blomster. Kraftig karboneret.

Let bitter maltsmag, går over i krydderier, blomster og honning. Middel humlet, neutral bitter.

Fordelen med en 75 cl. flaske er naturligvis, man får testet bryggen ved et stort temperatur spektrum. Hvor den ved køleskabstemperatur domineres kraftig af krydderierne, går den mere over i honningsmag ved opvarmning. Den er såmænd let drikkelig, ondt sagt endda lidt som en kvindeøl, lidt skuffende fra det ellers så udmærket Het Anker. Den kniber kun lidt over gennemsnittet - 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Het Anker
Øltype: Lys stærk belgisk ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær, krydderier
ABV: 8,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar