Købt for 8 kr. i Kiwi for 50 cl. dåse.
Vestfyen Premium er en ny serie bestående af varianterne Cream Ale (4,5%), Kellerpils (4,8%) og Chocolate Brown (5,2%), tilsyneladende som endnu en serie, der skal distancere sig fra bryggeriets budgetøl, hvordan serien så kommer ind blandt deres to "specialøl" serier, ved jeg ikke.
Fra web/dåse:
Enkeltheden er nøglen til stor smag, en uberørt, smagsstærk pilsner. Ufiltreret og normalt forbeholdt brygmesteren.Altså en Keller Bier, en stolt øltradition fra Franken, Bayern hvor man lagrede øl i kældre med uspunsede fade med gær, lidt atmosfære og hvad der eller var i luften, den skal derfor, udover lagringen, også være ufiltreret. Udførlig beskrivelse på Glocalbeer.
Svag skum. Aroma af græs, citrus, korn og frugt. Mellem karboneret. Ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i frugt, lidt smag af græs, citrus og korn. Svagt humlet, let sød.
Jeg må indrømme, jeg har været lidt hård ved Vestfyen, ikke alle deres bryg har indfriet mine forventninger - men bliver allerede positivt stemt af at læse indholdsfortegnelsen. Ingen stivelse eller anden smagsfortynder i denne bryg.
Bryggen er svagt humlet men har en god malt- og frugtsmag, letdrikkelig med en god, forfriskende smag, vel lidt sød, men ikke klæbrig. Kan ikke konkurrere med de bedre sydtyske af slagsen, fx Kulmbacher Mönchshof Kellerbier, men den kan sagtens drikkes med glæde. 3 sikre glas!
Bryggeri: Vestfyen
Øltype: Tysk Pilsner / Kellerbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar