Købt på tilbud for 20 kr. i Irma for 50 cl. flaske.
Fra web:
Humlefryd er en klassisk øl af pilsnertypen med en dyb gylden farve og en afrundet humlesmag. Øllet er brygget på pilsner-, münchener- og karamelmalt. Sidstnævnte giver øllet den gyldne farve samt den karakteristiske karamelsmag og en let sødme.Fra etiket:
Humlefryd er brygget med aromahumlen Perle, som giver øllet en frisk og liflig humleduft og -smag. Øllet er velduftende og kan nydes alene som en forfriskning eller sammen med røget fisk eller stærk mad. Vi anbefaler at servere øllen ved ca. 7 ºC.
Humlefryd blev bl.a. kåret til "Årets Pilsner 2007" i Børsen.
Humlefryd er en tjekkisk inspireret pilsnerøl med en gylden farve og en markant, men velafbalanceret humlesmag. Malten giver øllem en let sødme og Caaz-humlen bidrager til den friske nitterhed og samtidig giver en aroma of smag af blomster/frugt.
Tror de på etiketten har stavet Saaz forkert, jeg kunne i hvert fald ikke lige finde nogen Caaz humle. Om det så er Saaz, Perle eller begge dele humle, der er benyttet er svært af afgøre, de har begge nogle af de samme smagsnuancer.
Smag af let sød malt, går over i blomster- og krydderismag. Neutral humlet, let sød.
Udmærket, letdrikkelig pilsner - jeg kunne dog godt tænke mig lidt mere bid i humlen. Her bliver det blot én pilsner der har svært at distancere sig fra alle de andre. 3 glas!
Svær at kategorisere - mere humlet end Int. Lager, for lidt humlet til Moderne Lager og forkert humle til tjekkisk pilsner - men jeg lader bryggeriet få sin vilje denne gang.
Bryggeri: Bryggeriet Skands
Øltype: Tjekkist Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner-, münchener- og karamelmalt), humle (Perle, Saaz(?)), gær
ABV: 5,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar