tirsdag den 4. juni 2013

Skovlyst Tripel Blonde


Købt for 21,95 kr. i Føtex for 33 cl. flaske.

Fra web:
Belgisk inspireret kraftig øl med en fantastisk krop og fylde.
Denne kraftfulde øl har en fortryllende duft af moden frugt og vanilje og den afdæmpede bitterhed, lader de frugt- og blomsteragtige noter træde i fin karakter.
Øllet er kun brygget på lyse malttyper og således er øllet ravgyldent og lever op til navnet ”blonde”, (lys farve).
Et af kendetegnene for belgisk øl brygning er brugen af bryg sirupper og vores ”Tripel Blonde” er ingen undtagelse. Der er brugt hele tre forskellige brygsirupper til denne herlige øl.
Tripel Blonde skiftede fra Limited Edition serien i marts 2013 og kom på 33 cl. flaske.
Svag skum. Sour aroma af frugt og egetræ. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, lidt vanilje og frugt. Den forgærbare smag af sukker smages tydeligt. Svagt humlet, sød.

Jeg river mig i håret ved læsning af Bryggeri Skovlyst' linkede anmeldelse af denne bryg i "Smag og Behag" fra 2009 af ellers flere kompetente herrer - jeg kan kun komme til den konklusion, at dette er en anden bryg (brygget i Polen) end den da anmeldte, egenproducerede Limited Edition.

Fyldigheden er til stede, men her er brugt alt for meget sukker/bryg sirup - det giver en forkert og for svag smag. De tilsatte krydderier skal der virkelig lup til at finde - resten af smagen, fx frugt fra gæren forekommer ikke interessant i den store sammenhæng. Bryggen fungerer bare ikke, for svag, for sød, for sær. 3 glas!

Bryggeri: Bryggeri Skovlyst
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, sukker, appelsinskal, koriander, humle, gær
ABV: 8,3 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar