onsdag den 3. april 2013

Thisted Påske Ale


Købt for 13 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web:
Bryggeren har med sin Påske Ale skabt en fyldig og maltet øl, der komplimenterer påskebordets lækkerier på bedste vis. De anvendte malte giver en anelse højere restsødme, mens de amerikanske humler bidrager med en raffineret frugtagtig aroma. Brygget er tilsat kandis i lagertanken for at fremme en yderligere gæring.Påske Ale har en alkoholprocent på 8,3.  
Fra etiket:
Påske Ale er en ravfarvet øl med middel bitterhed og et tydeligt humlepræg med aroma af fyr og harpiks.
Mellem skum. Aroma af malt, karamel, frugt og en anelse blomster. Svagt karboneret.

Smag af bitter malt og karamel, går over i noget bitter smag med krydderi fra humlen. Kandisen anes til allersidst. Kraftig humlet, bitter.

Som altid fra Thy Bryghus, er brygget temmelig bitter, hvad de kalder middel bitterhed, kalder jeg bitter, hun IPA'ere er mere bitter.

Denne bryg er efter min overbevisning ikke endt som fyldig på trods af styrken og den tilsatte kandis - den ender som en bitter, ubalanceret "tæt-på-IPA" bryg. Jeg vælger at kalde den amerikansk IPA, selv om det vist ikke helt var hensigten fra Thy - men det kommer tættest. Som påskebryg fungerer den egentlig ikke, i hvert fald ikke til en påskefrokost, den er alt for bitter. 3 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, kandis, gær, antioxidant E223 og E300
ABV: 7 %


Ingen kommentarer:

Send en kommentar