lørdag den 27. april 2013

Abbaye des Rocs Triple Impériale


Købt for 28 kr hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Kraftig skum. Aroma af sød, ristet malt, farin, karamel og frugt. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går over i frugt (blommer). Lang, blød og sød eftersmag. Svagt humlet, sød.

Åbenbart en amerikansk import-udgave, jeg har fået fingerne i - fem linjers advarsel med versaler om, at gravide slet ikke må drikke øl og at alle andre skal passe på - men ingen ingrediensliste. Jeg gætter dog på at der lige som i den alm. Abbaye des Rocs, IKKE er tilsat sukker.

Det er en kraftig, fyldig, vinøs bryg med kraftig smag af malt, frugt og karamel - lang, blød smag - desværre alt for sød. Den er MEGET sød - og det er synd, en lidt bedre afstemt bryg er sikre 5 glas - det bliver desværre kun 4 her!

Bryggeri: Brasserie de l’Abbaye des Rocs
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 10 %


Ingen kommentarer:

Send en kommentar