onsdag den 24. april 2013

Thisted 4 Bock



Købt for 17,95 kr. i Rema 1000 for 50 cl. flaske. Også kendt som Thisted Thy Bock.

Fra web:
TB Bock er ligesom TB Ale et resultat af samarbejdet med COOP Danmark, og de to øl blev lanceret samtidigt. Øllet er mørkt – halvdelen overgæret og halvdelen undergæret. Humlerne er Styrian Golding, Saaz og Centennial. Og så er der mange lavasten i øllet – noget der giver smag af kryddernellike-lignende aromaer. Lavastenene bevirker også et meget stort jernindhold i øllet, hvilket bryghuset dog ikke må reklamere med som værende det eneste gavnlige øl for gravide – dog kun i stærkt begrænsede mængder!
TB Bock har en alkoholprocent på 8,0
Mellem skum. Aroma af karamel og malt. Mellem karboneret.

Smag af sød malt, går over i karamel og lidt nød. Let ristet. Middel humlet, let bitter.

En half'n'half over/undergæret øl? Ikke normal praksis, men Thisted er ikke bange for at gøre alting lidt anderledes. Før har jeg været kritisk, men endelig et eksempel på, tiltaget virker. Der er kraftig maltsmag, god vinøs fylde. Noget bitter, men tilpas balanceret. Kraftig, fyldig og god. 4 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Doppelbock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Styrian Golding, Saaz og Centennial), kuldioxid (E290),antioxidant (E300, E223), gær
ABV: 8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar