Mikrobryggeri startet i 2014 af Torkild Junggreen Have i Voldby på Norddjurs med ambitioner om at brygge med dansk humle i et vist omfang. Kilde
Fra etiket:
Gylden Tangøl er brygget med aromatiske planter fra strandengene på Norddjursland. Enebær, mjødurt, pors, røn, strandmalurt og sukkertang. Øllet har en fin, krydret bitterhed. Tangen giver en ekstra dybde i øllet, samtidig med at den virker som smagsforstærker. Dette giver en dejlig let og frisk øl med en snert af saft og unami. Gylden Tangøl er resultatet af et samarbejde mellem Nordisk Tang og Nordisk BrygMellem skum. Aroma af søde krydderier, blomster og frugt (honning). Mellem karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i krydderier, blomster og frugt (honning). Svagt humlet, let sød.
I første omgang kunne den sagtens gå for at være en belgisk pale ale, ganske pæn skum og karbonering, med en dominerede aroma og smag af honning. Der er dog ligt noget ekstra, udefinerbart - og det er den tilsætning af den lange liste med tang, bær og andre urter. Det giver et særpræg som fungerer i hvert fald første gang - pudsig og overraskende men selv vil jeg nok vælge traditionelt humlet øl, hvis jeg skulle drikke flere af samme slags i træk. Smagsstyrken er fin trods den lave alkohol. Modigt, distinkt, "fremmedelementerne" fin balanceret (dvs. ikke overdøvende) og med en charmerende fortælling om lokale råvarer. 4 glas!
Bryggeri: Nordisk Bryghus
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær. Krydret med sukkertang, rønnebær, enebær, mosepors, mjødurt og strandmalurt. Kan indeholde spor af skaldyr!
ABV: 4,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar