Købt for €1,90 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske.
Startede som et brygværtshus i det 18'ende århundrede af Monsieur
Moussoux indtil en storm i 1939 ødelagde bygningen, solgt til Monsieur
Lamotte der fortsatte indtil 1971. I 1994 genåbnet af Jean-Pierre og
François Debras Tonglet fra Namur, som omdøbte det til "Brasserie
Caracole". Som det sidste bryggeri i Europa, varmes de gamle
kobberkedler op med et bål af træ!!! Der brygges én gang om ugen med en
årlig produktion på 1600 hl hvoraf en stor del går til eksport. Kilde: wikipedia, Dinant Touristbureau
Mellem skum. Aroma af eddike, citrus og æbler. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød, syrlig malt, går over i eddike, cittrus og æbler. Svagt humlet, let bitter, let syrlig.
Det lille bryggeri med de flotte etiketter overrasker altid - uden rigtig hjemmeside eller beskrivelse på deres øl - blot før omtalte flotte etiketter, så sælger de nok sig selv...
Så noget af en overraskelse, dette er en Lys Stærk Belgisk Ale tilsat brettanomyces (vildgær) et sted i processen - sandsynlig ganske sent, for den karakteristiske brett smag er subjektivt set kun halvtdominerende, den anden del er en fyldig Lys Stærk Belgisk Ale med svag citrus. Brett'en er den milde eddike slags (Brettanomyces Bruxellensis), som er ganske kendt hos Boon. Vel er det i Belgien mode at tilsætte Brett til en almindelig Pale Ale, men her går Caracole lige et modigt skidt videre - noget kraftigere Brett end fx De Koninck Wild Jo, men ikke en mere intens Brett som i fx Orval. Ender behageligt og kan vel også drikkes af Brett-skeptikere. Små 5 glas!
Bryggeri: La Caracole
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale/Sur Vildgæret Lys Stærk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar