Picobrouwerij Alvinne i Heule, tæt på Kortrijk startet i 2002 som et non-profit bryggeri i Ingelmunster med en kedel størrelse på kun 400 l. I 2011 flyttede bryggeriet til Heule og købte et 20 hl brygsystem og producerer nu til andet end blot lokalområdet.
Bryggeriets beskrivelse:
Lagret på rødvins fade (Pomerol, St. Emilion, Margaux)Fra etiket:
Montagne landet har lagret i seks måneder i tønder som tidligere blev anvendt til at lagre Pomerol vine. Smag denne søde, stærke øl med noter af rødvin og rosiner.Meget svagt skum. Aroma af vinøs, sød malt og mørke frugter (rosiner og figner). Svagt karborneret, ufiltreret.
Smag af sød malt, gør over i karamel og mørke frugter. Svagt humlet, sød.
Ekstrem bryg lagret på rødvinsfade i seks måneder, iflg. denne etiket lagret på Pomerol fade.
Første indtrykket ved køleskabstemperatur snyder, men det er også synd og skam. Her forekommer den sød, ensidig mørk frugt med vanilje - men som en kristen kollega engang fortalte mig: "Gode tider kommer til de, der venter" - og endelig har jeg fundet forståelsen af hans ord! Ved 13-15 grader kommer bryggen til sin fulde udfoldelse, her føles blot duften som en belønning i sig selv, smagen er så en kulmination af denne simple, men "In Yer Face" ekstrembryg. Fuld malt, ekstrem varme, fylde og vinøsitet, kun ensidige gærnoter med mørke frugter (rosiner og figner) med et et strejf af bourbon vanilje. Eftersmagen lang og kraftig, ikke med forskellige mærkværdige noter der skriger imod hinanden, men mere den varme, simple men behagelige portvin eftersmag, som giver lang nydelse.
Når en enkelt duft fra glasset er nok til at tilfredsstille den gnavne anmelder, giver det en velfortjent 6'er!
Bryggeri: Brouwerij Alvinne
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 14 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar