Grundlagt i 1953 af Nils Persson som Solnäs Bryggeri i Tomelilla, imod tentensen af større bryggerier der ekspanderede, bryggedes her kun Tomelilla Svagdricka (svensk traditionel hvidtøl) samt som distributør af læskedrikke, øl og vand fra andre bryggerier. Efter omskiftelig tilværelse relanceret i 2002 som familie bryggeri, nu arbejder grundlæggerens søn Kenth med hans sønner Michael og Patrick side om side.
Fra etiket:
Denne øl er en lys gammeldags lager med en flot ravfarve med relativ lav beskhed. Brygget efter den tyske renhedslov fra 1516 med kun malt, humle, gær og vand. Duft og smag er frugtig med noter af friske urter. For at fremstille denne fremragende bryg, har vi anvendt pilsner-, münchner- og hvedemalt samt på humlesiden Styrian Golding/Bobeck og Cascade. Passer perfekt til æggekagen.Meget svagt skum. Aroma af korn, græs, krydderier og citrus. Meget svagt karboneret, filtreret.
Smag af bitter malt, går over i korn, græs, krydderier og citrus. Kraftigt humlet, let bitter.
Ganske tilforladelig aroma, hvor lagergæren dominerer, men overraskende kraftig humlet med fin balanceret bitterhed. God, kraftig smag af græs, krydderier og citrus - dersværre forsvinder smagen hurtigere end svenskere rydder Ølbutikken på Istedgade. Synd og skam, men det er nu engang de vilkår, svenskerne har valgt, de skal lide under. At småsippe er ikke nok til at opnå glæde ved bryggen på grund af den for svage fylde. 3 glas!
Bryggeri: Österlenbryggarna AB
Øltype: Traditionel lager
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner og Münchner), hvedemalt, humle (Styrian Golding/Bobeck og Cascade), gær
ABV: 3,3 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar