Bryggeriets beskrivelse:
ØKO Brygge er en Blonde Ale. Brygmester udtaler "ØKO Brygge er en mild og aromatisk gylden ale med krydret præg fra den belgiske trappistgær. Velegnet til lyst kød, svinekød og kylling - gerne med krydret smag. Nyd den i et smukt glas med fod og med plads til den kraftige hvide skumkrone".Miniserie på to belgisk inspirerede bryg fra Thisted, hvor tilfældige Belgiske bynavne benyttes som titel.
ØKO Brygge har en alkoholprocent på 7,5.
Mellem skum. Aroma af korn, rørsukker, krydderier og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af bitter malt, går over i korn, rørsukker, krydderier og frugt. Svagt humlet, bitter.
Allerede ved skænkning en overraskelse - en aroma af korn som fra undergær, hvordan det så kan lade sig gøre - så overtages resten af den svage aroma af lys rørsukker med lidt krydderier, en anelse klassisk belgisk gæraroma til sidst. Samme tendens i smagen - en bitter, kornet maltsmag, der hurtigt følger samme skema som aromaen. Temmelig kraftig bitterhed, nærmest syreholdigt, blandet med forgærbar rørsukker uden aromahumlen følger trop. Uharmonisk og knap så behageligt - den smager faktisk mere af rørsukker end malt. På trods af den benyttede trappistgær, kun meget svage belgisk gærnoter - men er den så ikke forkert rubiceret af Thisted? "Imperial Ale", som der vist ikke rigtig er noget der hedder, er en tættere kategori. Kniber sig til 3 glas!
Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, rørsukker, gær (trappistgær)
ABV: 7,5 %
FG: 1012 (målt af mig)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar