søndag den 21. februar 2016

Thisted Irish Stout


Købt for 15 kr. hos Netto for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Da Arthur Guiness i midten af 1700 tallet bryggede en efterligning af den engelske porter, opfandt han i realiteten den øltype, som vi i vore dage kender som stout.
Denne irske stout er en såkaldt "dry stout", brygget med ristet byg, og gæret med en irsk ale gær. Den har en skøn "cremet" mundfornemmelse, lav carbonering og en finmasket cremefarvet skumkrone.
Irish Stout egner sig godt til varme retter med stegt kød, eller prøv den klassiske til muslinger eller østers.
Forhandles i Dansk Supermarkeds butikker; Føtex, Bilka, Salling og Netto.
Irish Stout 50 cl. har en alkoholprocent på 5,0 %.
Fra etiket:
Denne mørke ale er en såkaldt "Dry Stout" brygget med ristet byg og gæret med enirsk ale gær. Den har en skøn "cremet" mundfornemmelse og en finmasket lysebrun skumkrone.
Svagt skum. Aroma af kaffe og karamel. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i karamel og kaffe. Svagt humlet, let sød.

Hældte hårdere end normalt op, uden af få hverken finmasket eller speciel flot skum. Kaffesmagen er dominerende, men hvorfor tilsætte ristet byg - og ikke blot ristet bygmalt ? Vel kun for at få farve og stivelse, men uden smag. Svag i smag og fylde, ender lidt sødt. Hvorfor forsøge at kopiere den kedelige Guiness, der mest sælger på brandet og deres nitrogen, i stedet for at brygge en ren og fyldig irish stout - og lad så være med at undervurdere forbrugerne med titler som "Great Taste Amazing Beer". 3 glas!

Miniserie kun solgt hos Dansk Supermarked
Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Dry Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, ristet byg, humle, gær. Tilsat antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar