torsdag den 4. februar 2016

Deseveaux Sarazen Bio


Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken. Med sin smukke gyldne farve, udmærker Sarazen sig ved sin subtile og generøse sødme fra boghvede. Denne øl er rig på frugtagtig smag og aroma.
Mellem skum. Aroma af sød citrus, krydderier og banan. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, krydderier og banan. Svagt humlet, let sød.

Økologisk bryg med boghvede (sarrasin), det giver en let sød og særegen smag, heldigvis ikke overdrevet. Det minder mere om en fyldig wit med kraftige banannoter fra gæren. Fin afstemt humle og bitterhed i den lidt sødere ende med mærkbar krydret aromahumle. Letdrikkelig men kunne godt ønske lift mere karakter. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, boghvede, humle, gær
ABV: 6,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar