Producentens beskrivelse:
Lys, gylden blonde, blød og rund, forholdsvis krydret, eftergæret i flasken med overgær. Forholdsvis bitter eftersmag.Så kører jeg helt til Frankrig efter fransk øl og så er den brygget af Haacht, som absolut ikke er blandt mine belgiske favoritbryggerier. Brandet Rince Cochon er ejet af Difcom, en fransk drikkevare importør dannet i 1979. Rince Cochon har været brygget af skiftende bryggerier, men siden 2010 af Haacht.
Svagt skum. Aroma af sød malt, krydderier og frugt. Mellem karboneret, filtreret.
Smag af sød malt, går over i krydderier og frugt. Svagt humlet, let sød.
Allerede ved aromaen ligner det en Grimbergen klon, omend lidt stærkere, heldigvis går det ikke helt så galt på trods af store ligheder. En temmelig sød bryg med krydderier hvor den søde frugtsmag er dominerende. Den kraftige alkohol er godt skjult, en letdrikkelig men uden karakter og svag smag den kraftige alkohol taget i betragtning. I øvrigt nok ikke eftergæret når flasken er helt uden sedimenter. 3 glas!
Bryggeri: Produceret af Difcom, brygget af Haacht
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær (og sandsynligvis en stor del sukker)
ABV: 8,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar